Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Produktet er nu i din varekurven

Varekurv

Farv servietter med tie-dye

DIY

by Panduro

Farv servietter med tie-dye

Dæk op til fest med smukke akvarelservietter! Med tie-dye får dine servietter et smukt akvarellook, som garanteret bliver et hit til konfirmation, bryllup eller andre fester. Jo længere tid du lader stoffet trække, jo stærkere bliver farven. Du får den stærkeste farve, hvis du ikke skyller stoffet bagefter. Rul bestikket ind i servietterne, og bind en natursnor om. Dekorer dine servietknuder med en kvast. De farvede servietter kan vaskes ved 40 °C. Vask dem separat de første gange.

Farv servietter med tie-dye

Sådan gør du

  • 1

    Beskyt bordet med plast, og brug engangshandsker.

  • 2

    Vask bomuldsservietterne, før du går i gang.

  • 3

    Fugt bomuldsservietterne.

  • 4

    Saml servietten på langs til en pølse. Sæt elastikker på med cirka 5 cm mellemrum for at holde pølsen sammen.

  • 5

    Dryp farve på servietten med en pipette, og tryk stoffet sammen, så farven spreder sig gennem det.

  • 6

    Lad farven trække 5-20 minutter, før du skyller den ud. Lad det tørre.

  • 7

    Fikser farven i ovnen ved 150 °C i 5 minutter. Du kan også stryge på bomuldsvarme i 5 minutter på bagsiden.

  • 8

    Stryg servietterne glatte, og fold dem firedobbelt. Rul bestikket ind, og bind en natursnor om. Dekorer til sidst med en kvast af samme natursnor.

Flere krea-idéer
Trustpilot